Om Connie

Jeg har gennem de seneste 3 år skabt stærk online synlighed for min hjemmeside om stress – og det driver mig at hjælpe andre med det samme – enten ved at gøre det for dem eller undervise i det, så de selv kan gøre det.

Derfor har jeg også startet en forretning som virtuel assistent.

Connie - din virtuelle assistent

Mit fundament som virtuel assistent

Som virtuel assistent arbejder jeg helst med udgangspunkt i din hjemmeside og optimering af denne, især med fokus på søgeordsoptimering (SEO). 

Kunderejsen er mit fundament for at sikre, at din SEO-strategi tiltrækker de rette kunder. 

Men jeg hjælper også med andre ting inden for online marketing – det kan du læse mere om her.

Vil du gerne have en snak med mig om de ting, jeg kan hjælpe dig med i din forretning – så klik herunder:

Derfor er Om Connie vigtigt

Det er vigtigt at have en Om-side på din web. Det er her, du har mulighed for at fortælle dine potentielle kunder noget personligt om dig selv, hvorfor du har valgt at arbejde med det, du gør – og hvorfor det du laver, er din passion.

Og hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi vi mennesker køber ikke information og viden – vi køber ind på personlige relationer – så jo bedre vi føler, at vi kender en person, jo bedre vi kan lide hende eller ham, jo større sandsynlighed er der for, at vi også vil købe noget af hende/ham.

Så når jeg anbefaler mine klienter at have sådan en side – så har jeg det selvfølgelig også selv.

Det er det, der forstås ved “walk the talk”.

Om Connie

Hvad er der så at vide om Connie

Og hvorfor er jeg landet lige ned i SEO og online marketing?  Udover altså, at jeg gerne selv vil være i udvikling…

Hvorfor er det, at jeg gerne vil hjælpe dig med SEO og online marketing?

Det skal jeg fortælle dig.

Jeg har i nogle år været i gang med at markedsføre min coaching-forretning, som du finder på conniejahn.dk. I den forbindelse har jeg brugt oceaner af tid til at sætte mig ind i systemer og processer, prøvet mange forskellige ting af – og begået mange fejl.

SEO og online marketing bliver hurtigt sort snak – og teknikken dræber mange iværksættere, inden de næsten er kommet i gang.

Det er simpelthen for uoverskueligt.

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig, så du skyder de genveje, jeg har lært at kende, og så du bliver mødt på det (begynder)niveau, hvor du befinder dig – så du enten kan få hjælp til at gøre tingene – eller få hjælp til at lære det selv (uden at skulle bruge oceaner af tid eller begå alle de fejl, jeg har begået).

Mit mål er at hjælpe dig, der er nybegynder inden for SEO og online markedsføring med at komme ordentligt i gang og være vedholdende, så du lykkes med din forretning – uden at det koster en bondegård, eller at du mister gejsten, fordi teknikken spænder ben.

Og derfor er Om Connie siden vigtig for mig – for at fortælle dig, hvorfor det her er vigtigt for mig.

En ting, kun få ved om Connie

Her på falderebet får du lige en af de små finurligheder, der er at vide om mig. Dem, der kender mig godt, ved det nok – men ikke alle ved det.

Nu får du den så (fordi du har læst med så langt).

Jeg købte i 2019 en gammel campingvogn fra 1987 med fugtskade i hele fronten og store dele af gulvet. Den har jeg selv istandsat fra A -Z. Faktisk boede jeg i den, efter jeg solgte mit hus i sommeren 2021 – mens jeg kiggede efter ny bolig. Det er tiny living, der batter noget, når man kun har 8 m2 og et fortelt. Men sjovt at prøve.

Mød Fiona – før og efter renovering  (og uden fortelt) …

En ting, kun få personer ved om Connie
Fiona - min nyrenoverede campingvogn, som gik fra at være en trold til en prinsesse.

Back to business … hvis du gerne vil have fat i mig – så kontakt mig her: