Når man hører om SEO (Search Engine Optimization – eller SEO optimering), tænker mange på at komme øverst i Googles søgeresultater. Men hvordan virker SEO egentlig? For at forstå det skal vi se på, hvordan Google vurderer din hjemmeside og vælger, hvilke sider der skal vises først, når nogen søger.
Indholdsfortegnelse
SEO er en proces, hvor du optimerer din hjemmeside, så den passer bedst muligt til, hvad søgemaskinerne leder efter. Lad os dykke ned i processen og se, hvordan SEO fungerer set fra Googles synspunkt.
De 4 trin i hvordan virker SEO
For at forklare dig, hvordan SEO virker, så vil jeg dele Googles arbejde op i 4 trin. Her får du også nogle SEO buzz-words præsenteret som crawling, indeksering og ranking – eller rangering på dansk.
I denne tekst taler vi primært om Google, men teknikkerne og processen gælder også for andre søgemaskiner.
Hvordan virker SEO
set fra Googles synspunkt
Trin #1: Crawling - Google finder din side
Det hele starter med, at Google skal finde din hjemmeside.
Google sender små programmer, kaldet “crawlers” eller “bots”, ud på internettet for at gennemsøge sider. Disse bots bevæger sig fra link til link og finder nye sider eller opdaterer oplysninger om eksisterende sider.
Det er som at sende en robot ud for at læse hver eneste side og tage noter om, hvad den finder.
Hvis din side ikke er sat op til at tillade crawlers, eller hvis der er tekniske problemer, vil Google måske ikke kunne finde og læse din side korrekt.
Det er grunden til, at en korrekt opsætning af din hjemmeside er vigtig – du skal sørge for, at dine sider kan blive “crawlet” og fundet af Google.
Trin #2: Indeksering - Google gemmer oplysningerne
Efter Google har crawlet din side, gemmer den informationerne i sit indeks – et kæmpe bibliotek af alle de hjemmesider, Google kender til.
Det er her, at Google virkelig begynder at forstå, hvad din side handler om. Google analyserer indholdet og ser på forskellige elementer som:
Indhold - tekster
Hvilke emner dækker din tekster? Hvilke søgeord bruger du?
Billeder og videoer
Hvad viser dine medier, og er de relevante for dine tekster?
Metadata
Dette inkluderer titler og beskrivelser, som du har tilføjet til dine sider.
Struktur
Din sides struktur er også vigtig. Om du bruger H1, H2 tags korrekt.
Disse 4 elementer gør det det lettere for Google at indeksere og forstå din side.
Når Google har indekseret din side, er den klar til at blive vist i søgeresultater, når folk søger efter noget, der passer til det, din side handler om.
Trin #3: Ranking - Google vælger de bedste sider
Når en bruger laver en søgning på Google, f.eks. “hvordan virker SEO”, skal Google vælge, hvilke sider der er mest relevante og nyttige for brugeren.
Her kommer rangeringen ind i billedet. Google bruger avancerede algoritmer til at rangere sider baseret på mere end 200 faktorer.
De vigtigste faktorer for Google ranking er:
- Relevans: Passer din sides indhold til det, brugeren søger efter? Google ser på de søgeord, der bruges i både din tekst og dine metadata.
- Kvalitet: Google vil gerne vise sider af høj kvalitet. Det betyder, at indholdet skal være nyttigt, troværdigt og skrevet af nogen med ekspertise. Her kan backlinks fra andre troværdige hjemmesider spille en rolle, da det viser Google, at andre stoler på dit indhold.
- Brugeroplevelse: Google ser også på, hvordan brugerne oplever din side. Er den hurtig at indlæse? Er den mobilvenlig? Er den brugervenlig og nem at navigere på med en enkel og intuitiv struktur? Alle disse ting spiller en rolle for, hvordan din side rangerer.
Google opdaterer løbende sine algoritmer for at sikre, at de bedste sider vises øverst i søgeresultaterne.
For eksempel straffer Google i dag langsomme hjemmesider, derfor er hastighedsoptimering og mobilvenlig hjemmeside er blevet nøglefaktorer, da flere og flere søger fra deres smartphones.
Trin #4 - hvordan virker SEO: Præsentation af søgeresultater
Når Google har vurderet, hvilke sider der er de bedste, præsenterer de dem i en liste, som vi alle kender som søgeresultaterne. Den såkaldte SERP (Search Engine Result Page).
De sider, der er bedst optimeret for søgemaskiner, vises øverst, hvilket betyder, at de har større sandsynlighed for at få klik fra brugere.
Det er her, det virkelig kan betale sig at have arbejdet med SEO.
SEO handler altså om at optimere din side, så den opfylder Googles krav og dermed får en bedre placering. Jo højere din side rangerer i søgeresultaterne, jo mere synlig bliver den for dine potentielle kunder.
Udnyt din viden om hvordan SEO virker
- Søgeordsoptimering: Find de relevante søgeord, som dine kunder søger efter, og brug dem naturligt i dit indhold.
- Teknisk SEO: Sørg for, at din side er hurtig, mobilvenlig og let for Google at crawle og indeksere.
- Indholdsoptimering: Skab unikt indhold af høj kvalitet, der er relevant og nyttigt for din målgruppe. Husk at bruge overskrifter, billeder og andre medier for at gøre indholdet mere engagerende.
- Backlinks: Få andre troværdige hjemmesider til at linke til din side, da det kan øge din troværdighed i Googles øjne.
Afsluttende tanker om hvordan virker SEO
SEO er en langsigtet proces, der kræver løbende optimering og overvågning.
Det handler om at skabe en hjemmeside, der både er brugervenlig og tilpasset Googles krav. Ved at forstå, hvordan virker SEO fra Googles synspunkt, kan du tage de rigtige skridt for at sikre, at din side får bedre synlighed og i sidste ende tiltrækker flere besøgende.
Når du arbejder med SEO, arbejder du i virkeligheden på at skabe en hjemmeside, der ikke kun er synlig for Google, men også værdifuld for dine besøgende – og det er hele kernen i effektiv online markedsføring.