Hvad er SEO ? SEO betyder søgemaskineoptimering – ikke at det gør dig klogere, og derfor har jeg skrevet dette blogindlæg til dig, der er begynder. Du får også, hvad SEO ikke er, hvor længe det er om at virke, og om du selv kan lave det.
Indholdsfortegnelse
Hvad er SEO – vigtigt at forstå dette først
Den altoverskyggende grund til, at du skal vide, hvad SEO er for en størrelse – og til at du skal arbejde med det er, at SEO er en overset markedsføringskanal – og så er den gratis.
Det koster bare din tid med at optimere din hjemmeside og producere indhold til den.
Forestil dig at sidde derhjemme, og der bare er flere tusinde hver måned, der – helt frivilligt – søger på de ord, du har valgt at skrive tekster om på din hjemmeside eller webshop.
De klikker helt frivilligt ind på din side for at se, hvad du har skrevet om emnet.
Du kan her stille og roligt tiltrække dine kunder – fremfor at jagte dem med annoncer – det er gratis.
SEO hjælper dig med at tiltrække de kunder, som er interesserede i det, du arbejder med, og derfor skal du kigge nærmere på, hvad betyder SEO.
SEO giver nemlig mere synlighed for din hjemmeside, hvilket giver flere læsere, som potentielt giver flere kunder.
Hvad betyder SEO – den ultrakorte forklaring
Hvis vi tager helt konkret og svarer på, hvad betyder SEO, så er det forkortelsen for Search Engine Optimisation. Eller hvis vi oversætter det direkte til dansk: Søgemaskineoptimering.
Altså – at optimere din hjemmeside, så den kommer til tops i søgemaskinerne.
Men hvad omfatter det så … det kigger vi nærmere på – først her i en video, hvor jeg viser dig rundt i Google og derefter i en længere forklaring af, hvad er SEO.
Den længere forklaring på hvad er SEO
Først vil jeg give dig den helt korte forklaring på spørgsmålet, og så kan den sidde i dit baghoved, mens du læser resten af teksten. Når du er færdig med at læse om, hvad er SEO, så kan du vende tilbage til min definition og se, om den giver bedre mening.
Here we go:
SEO er et udtryk for de teknikker, du skal mestre,
for at sikre en optimeret hjemmeside
og for at søgemaskinerne forstår,
hvad du skriver om på din hjemmeside,
så du kommer til tops i de organiske søgeresultater.
Hvad er SEO og AdWords
Ofte kan SEO og AdWords blive blandet lidt sammen, når vi taler SEO for begyndere, for det kan være lidt svært at adskille de to, hvis du ikke lige ved, hvad du skal kigge efter.
Når du går ind og søger på et ord på f.eks. Google, så kommer der nogle resultater frem på din søgning.
Øverst i disse søgninger ligger annonceresultaterne. De er markeret med ”Ad” (for annonce) foran.
Det er AdWords.
Det har intet med SEO at gøre. De betaler for at ligge der.
Det er betalte annoncer kamoufleret som søgeresultater, hvor virksomhederne betaler en pris for hver klik, de får ind til deres hjemmeside.
Du skal scrolle længere ned. Til du kommer til de søgeresultater, hvor der ikke er et ”Ad” mærkat foran.
Det er de organiske søgeresultater.
Her snakker vi SEO.
Dér kommer du til at ligge, hvis du har lavet et godt stykke SEO arbejde, så Google forstår, hvad det er, du arbejder med / hjælper dine læsere med, og så Google vurderer, at dit stykke indhold er det bedste, der findes på nettet til at besvare netop den søgning.
Du kan læse mere i blogindlægget om forskellen på SEO og SEM.
Bibliotekaren Yrsa
Jeg hørte engang forklaring på hvad er SEO med et eksempel fra den analoge verden.
Forestil dig, at du skal til at arbejde med SEO, og du vil gerne låne nogle bøger om emnet. Så går du hen til det lokale bibliotek, hvor bibliotekaren Yrsa står bag skranken for at hjælpe dig.
Du forklarer dit ærinde, og hun går ned og vælger de 3 bedste bøger, hun kan finde om SEO.
Det er det Google gør.
Udvælger det bedste indhold om et emne, du søger på.
Og SEO er arbejde med at lave en bog med brandgodt indhold, illustrere den, give den et pænt omslag, lave PR arbejde, så Yrsa ved, at her er der kvalitet for pengene.
Men det er ikke nok med kun at kunne skrive en god tekst om et givent søgeord, for at Google placerer dig i toppen af søgningen.
Der skal en del mere til – og det er her, at SEO bliver lidt mere kompliceret.
Og der er flere vinkler på det.
- Du skal have styr på den tekniske del af dit website, så Google gider besøge dig.
- Du skal nemlig helst fremstå som en ekspert på dit område.
- Du skal skrive så gode tekster, at andre har lyst til at henvise til dig.
Det kigger vi nærmere på nu.
Den mere tekniske forklaring på 'hvad er SEO'
Nu har vi været igennem flere forskellige forklaringer til det spørgsmål, vi stillede i starten: Hvad er SEO.
I dette afsnit for du den mere tekniske forklaring med de tre søjler. Denne forklaring er ikke en, jeg har opfundet – men en, som rigtigt mange i branchen benytter.
Der er mere en 200 parametre, som Google vurderer din hjemmeside på – og de fordeler sig i 3 grupper:
Teknisk SEO - første søjle i hvad er SEO
I dette afsnit tager jeg dig kun lige med ind og snuse til teknisk SEO, for som begynder forventer jeg ikke, at du har indsigt i, hvad jeg taler om – eller at du måske har ønske om at forstå det.
Da jeg selv startede med SEO, så havde jeg en til at hjælpe mig med alt det tekniske og forklare mig, hvad jeg skulle optimere for at have styr på det, så jeg kunne koncentrere mig om at skrive tekster – for det var det, jeg syntes, var det sjoveste.
Så here we go:
Dit website består af en lang række sider og blogindlæg. Hvis du har en webshop, så har du også en masse kategorisider og produktsider.
Der må ikke være nogen tekniske fejl på disse sider, som forhindrer Google i uhindret at finde og komme rundt på alle siderne.
Teknisk SEO er fundamentet på din hjemmeside. Ligesom du ikke kan bygge et hus, der holder i årevis på et dårligt fundament, så kan du heller ikke forvente at komme helt til tops, hvis teknikken på din hjemmeside halter.
Teknisk SEO omfatter blandt andet ...
- Hastighed, hvormed din hjemmeside/webshop loader.
- Mobilvenlighed – at din hjemmeside skal vises lige godt på mobiltelefon som på pc.
- Strukturen på din hjemmeside.
- Sitemaps (HTML eller XML), som hjælper søgemaskinerne med at forstå strukturen på din side.
- Optimering af billeder, så de loader hurtigere.
- Manglende titletags, metabekskrivelser og alt tags.
- Forældreløse sider.
- 301 henvisninger, 404 fejlsider … og så videre.
Mange af tingene er måske sort snak for dig, men hvis du lærer det, kan du sagtens selv finde ud af langt de fleste tekniske ting. Det er slet ikke så svært endda.
Under alle omstændigheder, så skal du have styr på din tekniske SEO (eller få hjælp til at få styr på det), hvis du gerne vil til tops på Google.
On page SEO - anden søjle i hvad er SEO
On page SEO er den næste søjle – og det er content creation – med andre ord: produktion af indhold til din hjemmeside eller webshop.
Google er ved at være en ældre og ganske snu maskine. Den er blevet rigtig dygtig til at afkode, om du skriver til mennesker – altså dine læsere – eller du skriver tekster for at gøre Google glad (eller forsøge på det).
For Google bliver mest glad, når du skriver til dine læsere.
Når du skriver tekster, som dine læsere gide læse fra ende til anden.
Og det afkoder Google ved at registrere, hvor lang tid en læser er på dine forskellige sider.
Derfor skal du altid skrive interessante tekster, som mennesker gider læse.
Samtidig kigger Google også på hele dit website – og ikke kun den enkelte tekst til det specifikke søgeord. Og hvis Google kan se, at du skriver mange forskellige tekster om dit emne.
Jo flere forskellige tekster, du skriver om dit emne, jo mere fremstår du som ekspert i Googles øjne. Du skaber et vidensunivers om dit emne, og Google forstår godt, at du så kan hjælpe mennesker med mange forskellige aspekter af dit emne.
Når det sker, så begynder dine søgeord for alvor at kravle opad i Google.
Men det kræver altså, at du skriver mange tekster – og ikke kun en med dit vigtigste søgeord.
Du skal hele vejen rundt om dit emne.
Når du arbejder med on page SEO, så er det super vigtigt, at du arbejder ud fra en søgeordsanalyse, og at du bygger dit indhold op på en måde, så Google forstår, hvad det er du skriver om. For selvom Google er klog, så er det stadig kun en maskine.
Hvis du synes, at de webbureauer, du taler med, snakker rigtigt meget om optimering af teknisk SEO, så har de helt ret. For det ER vigtigt.
Men uanset at det er vigtigt, så er godt indhold på din hjemmeside altså vigtigere.
Som de siger på engelsk:
Content is KING !
Off page SEO - tredie søjle i hvad er SEO
Off page SEO er den sidste søjle i forklaringen på hvad er SEO.
Her arbejder du med linkbuilding, som er en online form for henvisning. Du kan arbejde med linkbuilding både på din egen webside (intern linkbuilding) eller fra andre hjemmesider og ind til din hjemmeside (ekstern linkbuilding).
Lad os tage et eksempel på ekstern linkbuilding:
Du arbejder med vægttab og har en hjemmeside, hvor du har givet den gas med at skrive indhold, så du fremstår som en ekspert i Googles øjne (og dermed ranker du højt på mange af dine søgeord). Især har du lavet et stykke indhold, hvor du viser nogle øvelser med håndvægte.
Jeg sælger håndvægte og har ikke tid (eller måske lyst) til selv at lave videoer med øvelser med de her håndvægte. Så jeg linker til den side, hvor du har øvelserne til at ligge, så mine kunder kan få inspiration.
Det vil sige, at du har fået et såkaldt backlink fra mig.
Google tolker det, som at du er ekspert, siden jeg vil linke til dit indhold.
Og så får din side mere værdi hos Google.
Linkbuilding er en hel disciplin i sig selv inden for SEO.
Hvad er SEO ikke?
SEO er altså ikke en engangsløsning, du lige kan trække ned over din hjemmeside.
Det er en dynamisk proces. Både fordi Google indimellem kommer med opdateringer af algoritmen, så du skal justere ting til på din hjemmeside, men også fordi du skal blive ved med at producere indhold til din hjemmeside, så du kommer til at rangere bedre og bedre i søgeresultaterne.
Du kan heller ikke snyde dig til at få en bedre placering i Googles søgeresultater. Det er et stykke arbejde, din side selv skal gøre – og placeringen bliver lige så god, som Google synes den skal være – i forhold til andre siders indhold om samme emne.
SEO skaber heller ikke resultater på én dag. Det er et arbejde på den lange bane.
Du kan til gengæld selv lave mange ting for at optimere din SEO – og det er gratis.
Hvor lang tid er SEO om at virke?
Det er bare et fantastisk godt spørgsmål.
Og umuligt at svare på.
For det afhænger af mange faktorer. Bland andet …
- Hvor god er du til at producere indhold til din hjemmeside?
- Hvor godt indhold producerer du i forhold til konkurrenterne?
- Hvor stor konkurrence er der på de enkelte søgeord?
Jeg kan give dig et eksempel:
Da jeg startede med at lave den her hjemmeside, så var jeg fuld af planer for, hvor meget indhold jeg ville producere.
Men så kom livet på tværs.
Jeg fik ny lejlighed, som skulle istandsættes. Jeg fik flere kunder, som jeg var nødt til at tage mig af. Jeg brugte sommeren til at arbejde som tjener ude i sommerlandet og fik en oplevelse for livet.
Så jeg fik ikke produceret noget som helst før om efteråret.
Det vil sige, at min hjemmeside var på 5 sider det meste af året – og 9 sider, da året var omme.
Ret sølle.
Men … i januar år 2, så kom de første organiske klik ind på min hjemmeside.
Godt nok på et søgeord, hvor der ikke var ret mange søgninger – men alligevel 15 klik på en måned. Så hvordan ville det ikke være gået, hvis jeg havde lavet et blogindlæg hver måned – et hver 14. dag eller – et hver uge ?
Det man kan sige er, at det tager cirka et års tid, før din side har fundet sin naturlige placering på Google.
Og der er derfor, at SEO er en langsigtet strategi.
Tager det virkelig så lang tid om at virke?
Nej – det gør det ikke.
Jeg har lavet tekster – både for mig selv og for mine kunder, hvor de i løbet af en måned har ligget på side 3-4 stykker, så de er gået fra slet ikke at blive fundet til at ligge næsten i toppen.
Men det tager typisk lidt længere tid end en måned at nå helt op på side 1, men det betyder ikke, at du ikke bliver vist i søgeresultaterne, når du ligger på side 2-4 … jeg har mange søgeord, der genererer trafik, selvom jeg ikke ligger på side 1.
Kan du selv lave din SEO ?
Nu kender du svare på hvad er SEO for en størrelse, og det næste – og meget naturlige – spørgsmål, der så dukker op er – kan jeg selv lave min SEO?
Det helt korte svar er:
JA det kan du.
Det er slet ikke så svært, som mange går og tror.
Du skal bare vide, hvad du skal gøre – og hvor du gør det henne. Selv mange af de tekniske udfordringer kan du selv lære at løse.
Men hvor lærer du det så?
Du kan både vælge mellem SEO kurser og forløb, og så kan jeg fungerer som SEO online mentor for dig, så du løbende får feedback på dit arbejde. Du kan også vælge, at jeg laver din SEO for dig – læs her om hjælp til SEO.
Hvis du har brug for hjælpe til at afgøre, hvilken hjælp vil være bedst for dig, så kontakt mig på connie@virtuel-assistent.dk. Så kan vi tage en lille snak om dine behov (og måske dit budget, for tingene skal jo gerne passe sammen).