Hvordan laver man en blog

Connie - vært for Sikkerhedspakke til din hjemmeside

Har du overvejet at starte en blog? Men føler du dig lidt overvældet, fordi du måske ikke helt ved hvor du skal starte og slutte. Heldigvis er det ikke så svært, som det måske ser ud. I dette blogindlæg vil jeg guide dig gennem trinene til – hvordan laver man en blog fra bunden. Lad os komme i gang!

Hvordan laver man en blog - læs med her

Indholdsfortegnelse

Derfor er det en god ide at lave en blog

Hvis man kigger på alle hjemmesider i verden, så får dem, der indeholder en blog 55% mere trafik end dem uden en blog.

Det faktum alene burde få de resterende hjemmesideejere til at fare i tastaturet og begynde at blogge.

Derfor har jeg lavet denne guide til dig, der sidder og tænker: jamen, hvordan laver man en blog?

Hvordan laver man en blog til sin virksomhed?

Først vil jeg lige ganske kort runde et andet blogindlæg, for en blog kan nemlig bruges til andre ting end som kommunikationsmiddel for en virksomhed, og det kan du læse mere om her:  Hvad er en blog.

Så det er vigtigt at forstå, at når jeg skriver om en blog i dette (og andre) blogindlæg, så er det virksomhedsbloggen, jeg taler om.

Altså en blog, hvor du ønsker at bruge din blog og din hjemmeside strategisk til at tiltrække potentielle kunder og klienter til din virksomhed og konvertere dem til kunder.

Derfor hænger mit svaret på spørgsmålet om hvordan starter man en blog tæt sammen med, at det er en blog til din virksomhed, vi taler om.

7 trin til

hvordan laver man en blog

7 trin til hvordan laver man en blog

I det næste for du helt enkelt de 7 trin, der skal til, for at du laver en blog til din virksomhed. Vi starter med nogle overvejelser, du skal gøre dig – og bagefter blive jeg mere konkret.

#1 Find din niche

Inden du opretter din blog, skal du først finde din niche.

  • Er det en virksomhedsblog, du vil skrive – hvor målet er at sælge dit produkt / din ydelse?
  • Hvad er det for et emne, du gerne vil skrive om – helt overordnet?
  • Hvad er det, du gerne vil ”uddanne” dine læsere til at forstå om dit emne?

I denne proces kan det være en god idé lige at tjekke et par af dine konkolleger ud på nettet:

  • Hvad skriver de om?
  • Hvad er deres vinkel på emnet?
  • Hvad gør de godt?
  • Hvordan kan du adskille dig fra dem?

Hvis vi tager mig som eksempel, så skriver jeg om online markedsføring – herunder SEO, og min niche er begyndere.

#2 Find din målgruppe

En anden vigtig ting er, at du skal finde din målgruppe, når vi arbejder med hvordan laver man en blog. Det gælder jo i og for sig helt generelt for din virksomhed, men det er altså også vigtigt i forbindelse med din blog.

Det er så her du nok tænker … aaargh … og hvorfor skal jeg så lige det?  For uanset hvor vi vender ansigtet hen, så taler alle inden for markedsføring om, at vi skal finde vores målgruppe – og et eller andet sted, så vil du sikkert gerne bare ramme ALLE.

Altså alle, der har behov for dit produkt.

Og det kan jeg godt forstå.

Men …

Det er vigtigt at vide, når du skriver dine tekster, om du skriver til en på 18 eller en på 60, og om du skriver til en kvinde eller en mand.

Og i mit tilfælde:  om jeg skriver til en soloselvstændig, som sidder alene med opgaverne – eller til en stor virksomhed med en hel marketingafdeling.

Derfor skal du kende din målgruppe, for det afspejler sig også i den ’tone of voice’, du har på din blog.

#3 Vælg din platform

Hvis du ikke allerede har en hjemmeside, så er det nu, at du skal vælge din platform. Altså det CMS-system du ønsker at bruge.

CMS står for Content Management System og er et system, der gør det muligt for dig at skrive indhold og offentliggøre det, når du ønsker. Det er et vigtigt valg i forbindelse med hvordan laver man en blog.

Hvis du ikke allerede har en hjemmeside, så vil jeg anbefale dig at vælge WordPress. 

Det er et såkaldt ’open source’, hvor andre virksomheder har udviklet masser er små gratis programmer, som du kan koble til. Vælger du et ’closed source’, så er der kun de muligheder, der følger med.

Når du har valgt din platform, så kan du oprette din konto og vælge domænenavn. Domænenavnet er den webadresse, som folk vil bruge til at finde din blog. Tænk nøje over hvad du vælger som domænenavn, for det vil være en vigtig del af din branding.

Er du helt på herrens mark med alt det teknik, så har jeg lavet en online kursus netop til dig, hvor jeg tager dig gennem alle trin i at oprette din egen hjemmeside – tjek det ud:  Lav din egen hjemmeside.

Hvordan laver man en blog nemt

#4 Tilpas din blog / hjemmeside

Helt som ved enhver anden hjemmeside i WordPress skal du nu vælge dit tema og en pagebuilder. Tænk hele tiden på, at din blog og hjemmeside skal være så nem at finde rundt i for din læser som muligt.

Temaet er det, der skaber den overordnede ramme for din hjemmeside. Den skal helst være så enkel som muligt, så din hjemmeside er hurtig at loade – også på mobiltelefoner. Som tema anbefaler jeg OceanWP, men der findes andre, som også er enkle at bruge.

Dernæst skal du vælge en pagebuilder. En pagebuilder er det program, du bruger til at designe din hjemmeside. Det er her, du skriver dine tekster, indsætter billeder og får hele udtrykket til at blive, som du gerne vil have det.

Her anbefaler jeg Elementor. Det er supernemt at redigere i – rent drag and drop. Hvis du gerne vil have alle de lækre widget muligheder til din blog, så vil jeg anbefale, at du investerer i Elementor Pro – det er en gave til enhver selvstændig.

Når du er så langt, så skal du opsætte din hjemmeside – med logo, skrifttype, sidestørrelse, blogside med overblik over alle blogindlæg … og så videre.

I online kurset ’Lav din egen Hjemmeside’ får du trin-for-trin hjælp til alt dette.

#5 Skriv dit første blogindlæg

Nu er din blog klar, og du skal (endelig) til at skrive.

Det kan godt være lidt skræmmende at skrive det første indlæg, men husk på, at det er dit første skridt hen imod at opbygge din blog og begynde at tiltrække potentielle kunder til din hjemmeside.

For mig er det den sjove del af, hvordan laver man en blog.

Før du begynder at skrive, skal du overveje emnet for dit første indlæg.

Når du har lagt dig fast på en titel til dit blogindlæg, så sætter det nemlig også rammen for din skrivning, så du ikke lige pludselig ryger ud af en tangent.

Jeg vil anbefale, at du starter med at skrive et langt og dybdegående indlæg om dit primære produkt, som er det, du allerhelst vil sælge. Ikke at du skal sælge det i dette blogindlæg, men det skal være med til at gøde jorden.

Men selvom jeg siger, at du skal skrive et langt indlæg, så skal du ikke skrive – bare for at skrive. Der skal være substans i det, du skriver. Det skal interessere dine læsere, så du holder dem interesseret og de læser det til enden.

Jeg plejer at sige, at et godt blogindlæg er lige præcist så langt, det skal være, for at du har belyst det godt og udtømmende – uden at det bliver kedeligt at læse.

Husk også at bruge billeder eller videoer til at illustrere dine synspunkter og pointer med, så din læser ikke bliver mødt af en mur af tekst.

Hvordan laver man en blog fra bunden

#6 Promover din blog og byg fællesskab

Nu har du skrevet dit første blogindlæg, så nu skal verden vide det.

Del dit indhold på din virksomheds sociale medier, deltag i online grupper inden for din niche og deltag i netværksbegivenheder. Hele tide med det for øje, at du skal promovere din blog.

Du kan også overveje at bruge SEO optimering til at øge synligheden af din blog på søgemaskiner som Google. Der er en masse teknikker, du kan bruge – både når du skriver SEO tekster, og når du skal lave linkning til dine blogindlæg.

Det kan også være en god ide at oprette et nyhedsbrev, så dem der læser dit blogindlæg, kan skrive sig op på din mailliste og modtage mails, når der kommer nye indlæg på din blog.

På den måde bygger du et fællesskab omkring din virksomhed. Du får en gruppe af mennesker, som følger dig, og derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt skriver nye blogindlæg, så du bliver ved med at holde dine følgere varme.

#7 Tjen penge på din blog

Det sidste ultimative trin er at begynde at tjene penge på din blog.

Når du har bygget en fornuftig mailliste – og ’fornuftig’ kan det såmænd bare være et par hundrede abonnenter på dit nyhedsbrev, så kan du så småt begynde at sælge dine produkter eller ydelser til dem ved at flette ind i dine nyhedsbreve, hvordan netop dine produkter/ydelser kan hjælpe dem.

Der er også mange andre muligheder for at tjene penge på din blog.

Nogle kan du bruge, allerede mens du bygger din blog op – og andre er du nødt til at vente til du har en blog af en vis størrelse, som har en del visninger hver måned.

Hvordan laver man en blog og tjener penge på den - svaret er Blog dig til Succes

Som du nok kan fornemme, så er der en række elementer, der skal være på plads i processen om, hvordan laver man en blog.

Hvis du allerede har en hjemmeside, så er du godt hjulpet – og klar til at gøre mere ved at skrive flere blogindlæg og begynde at tjene penge på din blog.

Lav flot design, strukturer og tjen penge på din blog

Når du sidder og overvejen hvordan starter man en blog, så kan et af de vigtige punkter snildt være, at du gerne vil have et flot design.

Når du er kommet godt i gang med din blog, så begynder der helt naturligt at melde sig ønsket om at strukturere dine blogindlæg lidt mere, så dine læsere nemmere kan finde rundt.

Ved at sætte struktur på din blog hjælper du samtidig Google til bedre at forstå, hvad det er du skriver om.

Derfor kan du – når du er klar – snildt få brug for dette online kursus, hvor jeg har samlet alle mine fifs og trin-for-trin vejledninger til

  • at designe et flot layout til dine blogindlæg,
  • at designe en flot blogforside,
  • hvordan du arbejder med kategorier og tags – på den rigtige måde
  • hvordan du laver kategori- og tag-sider
  • 4 måder til at tjene penge på din blog (interview med en prof blogger)
  • og hvordan du får integreret dette salg på din blog – og får det til at arbejde sammen med dit nyhedsbrev.

Alt det kan du lære i onlinekurset:

Mest stillede spørgsmål om at lave blog

Jeg vil til enhver tid anbefale dig at blogge om noget, du er passioneret omkring. Det kan både være en hobby, viden du ønsker at dele eller en rejsedagbog.

Først skal du finde det store emne, du gerne vil skrive om. Så opretter du dit domæne og den platform, du vil bruge til din blog, og så er det i og for sig blot at begynde at skrive om del-elementer af det store emne.

En blog er et sted på internettet, hvor du deler din passion eller din viden om et emne. Det kan være både på skrift, tale og video. Du kan så bruge din blog til at tiltrække kunder eller sælge dine ydelser eller produkter.

Picture of Connie Jahn

Connie Jahn

Connie har været selvstændig siden 1999 og har i 7 år været ude i en stilling som online marketing medarbejde med speciale i SEO. I januar 2022 valgte Connie at gå selvstændig igen og hjælper i dag små selvstændige med deres online tilstedeværelse - både undervisning og done-for-you. Klik på billedet og læs mere

Kategorier

Seneste blogs

Stil dit spørgsmål til mig

Har du spørgsmål, du gerne vil have mit svar på, så skriv til mig på mail connie@virtuel-assistent.dk og skriv “spørgsmål til bloggen” som emne.

Så får du svaret her i bloggen.