Hvorfor blogge

Connie - vært for Sikkerhedspakke til din hjemmeside

Forleden fik jeg dette spørgsmål af en af mine følgere i Facebook- gruppen ‘SEO for begyndere’: Hvorfor blogge – hvorfor ikke bare bruge undersider i menuerne? Det spørgsmål besvarer jeg her på min blog – for JA, jeg blogger – og det er der flere grunde til.

Hvorfor blogge - 5 gode grunde

Indholdsfortegnelse

Hvorfor blogge - og ikke bare bruge sider?

Det er faktisk et ret godt spørgsmål, for Google ser jo det hele. Så i bund og grund kunne det vel være lige meget.

Ja – til en vis grad.

Begge dele har sine fordele og ulemper – og om du skal vælge det ene eller det andet, afhænger helt og holdent af dine behov. 

Det dykker vi ned i med det samme.

Sider i menustrukturen

Vi starter med at kigge på sider i din menustruktur – og vurderer, om det er er en god ide. Det er det i enkelte tilfælde:

  • hvis du ikke har specielt meget indhold / sider på din hjemmeside, så det er let at overskue din menustruktur – både for dine læsere og for Google.
  • hvis du ønsker et setup, der ikke kræver særligt meget vedligehold (men Google ønsker, at der hele tiden bliver tilføjet nyt indhold til din hjemmeside, hvis du ønsker at ranke).
  • hvis din hjemmeside har klart definerede ydelser / produkter, så kan det være dejligt overskueligt med menustruktur.
Men … og nu kommer det store men – og svaret på spørgsmålet: Hvorfor blogge ?

55% mere trafik

5 svar på spørgsmålet: hvorfor blogge

Den mest åbenlyse grund til at blogge er, at 

  • hjemmesider med en blog får 55% mere trafik end hjemmesider uden.

Hvis det ikke er grund nok for dig til at begynde at blogge, så kommer her nogle flere gode grunde. For hvis du gerne vil findes på Google, så er vejen frem: en blog.

Her er der nogle af de ting, der kan pege i retning af, at du skal i gang med at blogge:

  • Hvis du gerne vil offentliggøre dynamisk indhold, artikler eller generelt bare dele din viden med dine følgere og potentielle kunder på din hjemmeside, så er det nemmest og mest hensigtsmæssigt at organisere i en blog.
  • Hvis du begynder at have meget indhold på din hjemmeside, så det bliver uoverskueligt at have det i menustrukturen, så kan det være et hint til, at du skal i gang med en blog.
  • Hvis du gerne vil arbejde med SEO på din hjemmeside, så er det nemmere at målrette bestemte søgeord og emner i blogindlæg, og det hjælper med at forbedre din hjemmesides synlighed i søgeresultaterne og dermed tiltrække mere organisk trafik.
  • Du kan organisere dit indhold i kategorier og med tags i en blog. Det gør det nemmere både for dine læsere og for Google at finde relevant indhold.
Hvorfor blogge - om forskellen på sider og blog

Derfor er en blog en god idé

Når du bruger en blog, så forstår Google umiddelbart, hvad du har gang i – og du kan nemt hjælpe Google endnu mere ved at bruge kategorier og tags, som er indbygget i WordPress. 

Det kan du ikke, hvis du kun bruger sider.  

Når du bruger kategorier (og tags), betyder det, at du trækker en struktur ned over din blog, som både dine læsere og Google nemt forstår, og du kommer nemmere til at ranke højt på sværere søgeord.

Du sørger med andre ord for en enkel struktur og høj grad af brugervenlighed på din hjemmeside – to ting, som Google lægger stor vægt på.

Finder Google dig kun, hvis du blogger?

Nej, det gør Google ikke.

Google ser alt indhold på din hjemmeside. Så det er ikke svaret på ‘hvorfor blogge’.

Men hvis du kun bruger sider og undersider i din menustruktur, så begrænser du dig selv i, hvor meget indhold du rent faktisk kan lægge på din hjemmeside.

Du fratager din hjemmeside den naturlige mulighed for at være dynamisk og hele tiden blive opdateret med nyt indhold. Det er indbygget i hele konceptet med bloggen i WordPress.

Du fratager dig selv mulighed for den naturlige strukturering af dit indhold i kategorier og med tags, som Google selvfølgelig tager hensyn til, fordi WordPress er det største CMS-system i verden (Content Management System).

Brug den indbyggede struktur i WordPress

Kategorier og tags – jeg nævner dem lige igen.

For hvis du vælger at bruge en blog – og altså går med mine argumenter for ‘hvorfor blogge’, så er det en virkelig god idé at benytte den indbyggede struktur i WordPress med kategorier og tags. 

Med dem hjælper du både dine læsere ved at gøre indholdet af din blog mere overskueligt, og du hjælper Google ved at sætte en struktur på dit indhold, som er super nemt for Google at aflæse – og dermed placere dig bedre i søgeresultaterne.

Men … du skal bruge kategorier og tags korrekt.

Det er der bare alt for mange, der ikke gør. Derfor har jeg lavet et online kursus, der det hedder ‘Blog dig til synlighed og salg‘.

Her viser jeg dig både:

  • hvordan du arbejder strategisk med kategorier og tags.
  • hvordan du sætter det op i page-builderen Elementor. Har du ikke Elementor, så kan du tage den viden og oversætte det til dit eget system, og ikke mindst
  • hvordan du tjener penge på din blog.

Jeg håber, du fik svar på: Hvorfor blogge.

Picture of Connie Jahn

Connie Jahn

Connie har været selvstændig siden 1999 og har i 7 år været ude i en stilling som online marketing medarbejde med speciale i SEO. I januar 2022 valgte Connie at gå selvstændig igen og hjælper i dag små selvstændige med deres online tilstedeværelse - både undervisning og done-for-you. Klik på billedet og læs mere

Kategorier

Seneste blogs

Stil dit spørgsmål til mig

Har du spørgsmål, du gerne vil have mit svar på, så skriv til mig på mail connie@virtuel-assistent.dk og skriv “spørgsmål til bloggen” som emne.

Så får du svaret her i bloggen.