Søgeord – en guide for begyndere

Connie - vært for Sikkerhedspakke til din hjemmeside

Vil du vide, hvordan du vælger de rigtige søgeord til din hjemmeside? Denne guide forklarer alt fra primære og relaterede til short tail og longtail søgeord. Få styr på begreberne og optimer din hjemmeside for bedre resultater.

Hvordan vælger man de rigtige søgeord til sin hjemmeside

Indholdsfortegnelse

Hvad er søgeord?

Når du søger på Google – eller når alle andre gør det – indtaster de bestemte ord eller sætninger i søgemaskinen. Disse ord repræsenterer, hvad brugeren ønsker at finde, uanset om det er information, produkter eller tjenester.

For dig, der driver en hjemmeside eller webshop, er det afgørende at forstå, hvilke formuleringer din målgruppe benytter. Det giver dig mulighed for at tiltrække relevante besøgende til din side.

De ord og fraser, du optimerer dit indhold omkring, fungerer som en bro mellem brugernes søgninger og det, du tilbyder. Når du strukturerer din side strategisk omkring de rigtige termer, øger du chancen for at blive fundet af de rette personer.

Men hvis du fokuserer på en formulering, som ingen faktisk søger efter, vil den ikke skabe trafik. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke ord og vendinger der bliver brugt i praksis – det gør du gennem en analyse af, hvad der reelt bliver efterspurgt – den såkaldte søgeordsanalyse.

Når du laver en søgeordsanalyse, bør du også tage højde for søgeintention, altså formålet bag søgningen, så du ikke kun vælger de rigtige ord, men også skaber indhold, der matcher det, dine kunder faktisk leder efter.

Søgeord - keyword på engelsk - bygger bro

Hvad betyder keyword?

“Keyword” er den engelske betegnelse for et søgeord, som potentielle kunder bruger i en søgemaskine. Det kan være et enkelt ord eller en hel sætning, der hjælper med at finde relevant indhold.

At kende og arbejde strategisk med disse ord er en central del af enhver SEO-strategi, da det påvirker, hvordan din hjemmeside bliver fundet online.

Så hvis du har undret dig over, hvad keyword betyder – så er det blot det engelske ord for de termer, folk bruger i deres online søgninger.

Primære og relaterede (LSI keywords)

Når du arbejder med SEO, er det vigtigt at forstå forskellen mellem primære og relaterede termer. Det hjælper dig med at strukturere dit indhold, så det bliver mere relevant for både brugere og søgemaskiner.

Primære søgeord

En primær søgeterm er det vigtigste for en specifik side eller et blogindlæg. Det definerer sidens hovedemne og bør vælges med omhu, da det er det ord, du ønsker at rangere højt på i søgeresultaterne.

Når du vælger det primære nøgleord, skal det afspejle sidens indhold og samtidig være en søgning, som din målgruppe rent faktisk bruger. Optimering omkring et klart defineret ord gør det nemmere for Google at forstå, hvad din side handler om.

Eksempel

Hvis du har en webshop, der sælger træningssko, kunne et relevant primært søgeord være løbesko til mænd

Dette udtryk dækker præcist produktkategorien og hjælper med at tiltrække besøgende, der søger efter netop denne type sko.

Relaterede søgeord - også kaldet LSI keywords

Ud over det primære søgeord kan du inkludere relaterede ord og fraser, der understøtter indholdets emne. Disse hjælper med at udvide konteksten og skaber et naturligt flow i teksten.

Relaterede ord eller fraser kan være synonymer, variationer eller nært beslægtede begreber, som potentielle kunder også kunne søge efter.

På engelsk kaldes denne type ord for Latent Semantic Indexing (LSI) keywords, men på dansk omtales de oftest som relaterede søgeudtryk.

Eksempler

Eksempel 1: Hvis dit primære nøgleord er “løbesko til mænd,” kunne relaterede termer være: bedste løbesko til flade fødder, løbesko til lange løbeture, overpronation, maratontræning, intervaltræning, Adidas, Nike osv.

Eksempel 2: Hvis du har en hjemmeside omkring vægttab, hvor det er dit primære søgeudtryk, så kan relaterede fraser være: kalorier, træning, mental sundhed, vaneændring, livsstil, kaloriefattige opskrifter, keto, undgå tomme kalorier osv.  

Gode grunde til at arbejde med LSI keywords

At arbejde med relaterede termer giver flere fordele, både når det kommer til synlighed på Google og til læseoplevelsen for dine besøgende. Det handler ikke om at fylde din tekst med så mange variationer som muligt, men om at bruge dem strategisk, så din hjemmeside bliver relevant for flere søgninger.

1. Søgemaskinerne forstår dit indhold bedre

Google vurderer ikke kun din side ud fra ét primært nøgleord, men ser også på de ord og fraser, der omgiver det. Når du naturligt inddrager relaterede søgetermer, hjælper du søgemaskinen med at forstå dit indhold i en bredere kontekst.

For eksempel: Hvis din side handler om løbesko til mænd, og du også nævner støtte til overpronation, bedste sko til lange distancer eller Nike vs. Adidas løbesko, så signalerer du, at din side dækker emnet grundigt.

2. Din side kan rangere på flere søgetermer

Når du inkluderer relaterede søgeudtryk, øger du chancen for at blive fundet på flere søgninger – ikke kun dit primære keyword. Det betyder, at du kan opnå synlighed på både bredere og mere specifikke søgninger, som måske har lavere konkurrence, men en højere konverteringsrate.

For eksempel: En webshop, der sælger løbesko, kan rangere på billige løbesko, bedste løbesko til maraton eller løbesko til brede fødder, hvis de har optimeret deres indhold med disse relaterede termer.

3. Du undgår at overoptimere din tekst

Bruger du dit primære søgeudtryk for mange gange i teksten, risikerer du at blive straffet af Google for “keyword stuffing”. Ved at variere din ordbrug med synonymer og beslægtede termer bevarer du et naturligt sprog og sikrer, at din tekst ikke fremstår unaturlig eller gentagende.

For eksempel: I stedet for at skrive løbesko til mænd i hver anden sætning, kan du variere med herre løbesko, træningssko til mænd eller sko til løb på asfalt.

4. Bedre læseoplevelse for dine besøgende

En tekst, hvor det samme ord gentages igen og igen, kan hurtigt virke monotont. Relaterede nøgleord gør sproget mere dynamisk og læsevenligt, hvilket øger chancen for, at brugeren bliver på din side længere – og måske endda konverterer til en kunde.

For eksempel: En artikel om hjemmelavet pizza bliver mere interessant, hvis den også nævner italiensk pizzadej, bedste tomatsauce til pizza og sprød pizzabund i ovn. Det giver variation i teksten og tilfører værdi til læseren.

5. Du styrker din autoritet på emnet

Når du dækker et emne bredt og bruger flere relevante termer, fremstår din side som en mere omfattende kilde til information. Det kan få Google til at opfatte din hjemmeside som en autoritet inden for dit felt – og det kan på sigt føre til bedre placeringer i søgeresultaterne.

For eksempel: En side, der udelukkende nævner SEO, vil ikke blive opfattet som lige så autoritativ som en side, der også inddrager søgeordsanalyse, on-page optimering, teknisk SEO og linkbuilding.

Ved at arbejde strategisk med relaterede søgeord kan du både forbedre din SEO, skabe en bedre brugeroplevelse og sikre, at din tekst fremstår naturlig og velskrevet. Det er en enkel, men effektiv metode til at optimere din hjemmeside og tiltrække flere besøgende fra Google.

Shorttail og longtail søgeord – hvad er det?

Når du arbejder med SEO, vil du støde på begreberne shorttail og longtail nøgleord. Disse beskriver længden og specificiteten af de ord og sætninger, som folk søger på. Begge typer har deres fordele og udfordringer, og det er vigtigt at forstå, hvordan du bruger dem strategisk.

Shorttail søgeord

Shorttail søgninger er korte og generelle – ofte bestående af ét eller to ord. De har typisk en høj søgevolumen, men også stor konkurrence, da mange virksomheder forsøger at rangere på dem.

Eksempler på shorttail søgetermer:

  • sko
  • løbesko
  • træning
  • hjemmeside

Når en bruger søger på et meget bredt ord som løbesko, er det uklart, hvad vedkommende egentlig leder efter. 

Søger de efter en bestemt model? Anmeldelser? Butikker, der sælger dem? 

På grund af denne usikkerhed har shorttail søgninger ofte lavere konverteringsrater – mange af de besøgende vil ikke finde præcis det, de søger.

Longtail søgeord – specifikke og målrettede

Longtail søgninger er længere og mere præcise sætninger, der afslører en klar intention fra brugeren. De har lavere søgevolumen, men konverteringsraten er typisk højere, fordi de tiltrækker brugere, der ved, hvad de leder efter.

Eksempler på longtail søgeord:

  • bedste løbesko til flade fødder
  • hvilke løbesko er bedst til maraton
  • SEO-venlige hjemmesider til små virksomheder

Ved at optimere din hjemmeside for longtail fraser kan du ramme en mere specifik målgruppe og undgå at konkurrere med store virksomheder om de brede søgetermer.

Hvilke type skal du vælge?

Det afhænger af din strategi. Shorttail søgninger kan være gode for generel synlighed, men de kræver meget arbejde for at opnå gode placeringer. Longtail fraser er lettere at rangere på og kan føre til flere konverteringer, fordi de matcher præcise behov.

For de fleste mindre virksomheder og webshops vil en kombination af begge typer give de bedste resultater. Et godt SEO-fokus kan være at starte med longtail fraser for at opbygge synlighed og derefter gradvist arbejde med bredere termer.

Google søgeord

Google søgeord og Google Trends

For at vælge de mest relevante søgninger til din hjemmeside er det en fordel at bruge Googles egne værktøjer. Google Trends og andre søgeordsanalysetjenester kan give dig indsigt i, hvilke termer folk søger på, og hvordan deres popularitet udvikler sig over tid.

Google søgeord

Når vi taler om Google søgeord, mener vi de ord og sætninger, som brugere taster ind i søgemaskinen. Mange tror fejlagtigt, at der er tale om en særlig kategori af keywords, men i virkeligheden dækker det blot over de termer, der anvendes i Google-søgninger.

Fordi størstedelen af al online søgetrafik i Danmark sker via Google, er det afgørende at forstå, hvordan deres algoritme fungerer, og hvilke søgemønstre brugerne har.

Google Trends – et værdifuldt værktøj til søgeordsanalyse

Google Trends er et gratis værktøj, der viser, hvordan søgninger på bestemte ord udvikler sig over tid. Det kan hjælpe dig med at identificere:

  • Hvilke søgninger, der er stigende i popularitet.
  • Sæsonbetonede trends – fx “julegaveidéer” topper hvert år i november/december.
  • Regionale forskelle – hvor bestemte søgninger er mere populære i visse områder.
  • Sammenligninger mellem forskellige søgetermer for at finde den bedste formulering.

Ved at bruge Google Trends kan du se, hvilke ord der har potentiale til at skaffe mere trafik til din hjemmeside – både på kort og lang sigt.

Hvordan bruger du Google Trends i din SEO-strategi?

  1. Søg på dit primære søgeord – Se, om populariteten er stabil, stigende eller faldende.
  2. Tjek relaterede søgninger – Find inspiration til longtail variationer.
  3. Sammenlign to eller flere ord – Find ud af, hvilket udtryk flest bruger.
  4. Identificér sæsonudsving – Planlæg dit indhold i god tid, hvis visse emner har sæsonbetonet interesse.

Ved at kombinere data fra Google Trends med en søgeordsanalyse kan du vælge termer, der ikke blot er relevante nu, men også har potentiale til at skabe trafik i fremtiden.

Brug keyword strategisk på din hjemmeside

Når du arbejder med SEO, er det ikke nok blot at vælge de rette søgeord – du skal også bruge dem strategisk på din hjemmeside. Placering og kontekst er afgørende for, at både søgemaskiner og besøgende forstår, hvad din side handler om.

Brug keyword i indholdet

Søgemaskiner analyserer hele din side for at vurdere relevansen af dine tekster. Derfor skal dine keywords integreres naturligt og fordeles strategisk:

  • I overskrifter (H1, H2, H3 osv.) – Hjælper både Google og læseren med hurtigt at afkode sidens emne.
  • I brødteksten – Brug dit primære keyword tidligt i teksten og gentag det nogle gange i et naturligt flow. Undgå overdrevent brug.
  • I billedbeskrivelser (alt-tekst) – Søgemaskiner kan ikke ‘se’ billeder, så en beskrivelse med relevante keywords gør dem forståelige for Google.
  • I interne links – Når du linker mellem dine sider, kan du bruge keyword som ankertekst for at hjælpe med at opbygge en stærkere SEO-struktur.

Tekniske elementer, hvor nøgleord også har betydning

Udover selve indholdet spiller flere tekniske faktorer en rolle i din placering på Google:

  • Title tags – Dit primære keyword bør inkluderes i sidens titel, da det vises i søgeresultaterne og har stor betydning for, om folk klikker.
  • Meta beskrivelser – Selvom Google ikke direkte rangerer sider efter meta beskrivelser, kan en veludformet tekst med dit nøgleord øge klikraten (CTR).
  • URL-struktur – En kort og beskrivende URL, der inkluderer din primære søgeterm, gør det lettere for både brugere og søgemaskiner at forstå indholdet.

Balance mellem optimering og naturlig læsbarhed

Selvom det er vigtigt at bruge dine søgeord strategisk, skal du altid prioritere læsevenlighed. Overoptimering kan skade din SEO og gøre teksten unaturlig for læseren. Det bedste resultat opnås, når dine søgetermer flettes ind i teksten på en måde, der føles flydende og værdifuld for dem, der besøger din side.

Ved at implementere nøgleord på en gennemtænkt måde kan du forbedre din placering i søgeresultaterne og samtidig skabe en bedre oplevelse for dine brugere.

Keyword stuffing – undgå denne SEO-fejl

En af de mest almindelige fejl, når man arbejder med SEO, er at overbruge sine søgetermer i en tekst – også kendt som keyword stuffing. Tidligere kunne man manipulere Googles algoritme ved at gentage det samme ord igen og igen, men i dag kan det resultere i dårligere placeringer og en dårlig brugeroplevelse.

Hvad er keyword stuffing

Keyword stuffing opstår, når et nøgleord gentages unaturligt mange gange i en tekst i et forsøg på at rangere højere i søgeresultaterne. Det kan gøre indholdet svært at læse og virke spam-agtigt for både brugere og søgemaskiner.

Eksempel på keyword stuffing:
“Hvis du leder efter de bedste løbesko, så har vi løbesko i høj kvalitet. Vores løbesko er de bedste løbesko, du kan finde. Køb dine løbesko her, hvis du vil have gode løbesko.”

Denne type overoptimering virker kunstig og er ubehagelig at læse. Google’s algoritmer er blevet langt bedre til at vurdere kvaliteten af indhold, og tekster med unaturlig gentagelse af søgeudtryk kan blive nedprioriteret i søgeresultaterne.

Hvordan undgår du keyword stuffing?

  • Skriv naturligt – Sørg for, at din tekst flyder godt og giver mening for læseren.
  • Brug synonymer og relaterede søgeord – I stedet for at gentage det samme ord kan du variere dit sprog. Fx kan løbesko også kaldes løbesko til mænd, træningssko eller sportssko.
  • Placer søgeordet strategisk – Inkludér det i vigtige elementer som overskrifter, første afsnit, URL og billedbeskrivelser, men overdriv ikke.
  • Tænk på brugeren først – Google belønner indhold, der skaber værdi for læseren. Hvis din tekst er informativ, engagerende og let at forstå, vil den performe bedre – også selvom søgetermen ikke optræder i hver anden sætning.

Hvor mange gange bør et keyword optræde?

Der findes ingen præcis regel, men en god tommelfingerregel er, at søgeordsdensiteten bør ligge under 2,5 % af den samlede tekst. Hvis du bemærker, at et ord optræder for ofte, så prøv at omskrive nogle sætninger eller erstatte det med synonymer.

Ved at undgå keyword stuffing og i stedet fokusere på naturligt, værdifuldt indhold, kan du forbedre din placering i søgeresultaterne og samtidig sikre en bedre oplevelse for dine besøgende.

Vælg de rigtige søgeord til din hjemmeside

Vælg de rigtige søgeord til din hjemmeside

At finde de rette søgetermer er en af de vigtigste discipliner inden for SEO. Det handler ikke kun om at vælge de mest populære termer, men om at forstå din målgruppe og identificere de ord og sætninger, der matcher deres behov og søgeadfærd.

Sådan vælger du de rigtige søgeord

  1. Sæt dig i brugerens sted – Hvad ville dine kunder søge på, hvis de skulle finde dine produkter eller ydelser?
  2. Analyser søgetendenser – Brug værktøjer som Google Trends og søgeordsanalyse til at finde relevante termer.
  3. Kombinér shorttail og longtail søgeord – De brede termer skaber synlighed, mens de specifikke øger konverteringen.
  4. Tjek konkurrencen – Undersøg, hvilke ord dine konkurrenter rangerer på, og hvor du kan finde uudnyttede muligheder.
  5. Brug søgeord naturligt – Integrér dem i overskrifter, brødtekst, billedbeskrivelser og tekniske SEO-elementer uden at overoptimere.

Bliv synlig på Google med en stærk søgeordsplanlægning

Ved at arbejde strategisk med dine søgetermer kan du opnå bedre placeringer i søgeresultaterne, tiltrække flere relevante besøgende og øge din synlighed online. Husk, at SEO er en langsigtet proces, hvor optimering, test og tilpasning er nøglen til succes. Læs med her, hvis du vil lære mere om søgeordsplanlægning.

Vil du lære mere om søgeord?

At vælge de rigtige nøgleord er kun begyndelsen. For at få mest muligt ud af din SEO-strategi er det vigtigt at forstå, hvordan du bruger dem strategisk på din hjemmeside.

📌 Hvordan vælger man de rigtige søgeord til sin hjemmeside? – Få indsigt i, hvordan du finder de bedste søgetermer, som matcher dine kunders søgeadfærd.

📌 Relaterede søgninger – en genvej til nye ideer – Lær, hvordan Googles egne forslag kan hjælpe dig med at finde relevante fraser, du måske ikke har tænkt på.

📌 Hvilke søgeord bruger mine konkurrenter? Sådan stjæler du deres SEO-strategi (lovligt!)– Opdag, hvilke nøgleord dine konkurrenter rangerer på, og hvordan du kan bruge den viden til din fordel.

Ved at kombinere disse teknikker kan du optimere din hjemmeside og gøre den mere synlig på Google.

Få styr på dine søgeord – uden at gætte dig frem

Hvis du vil sikre dig, at din hjemmeside tiltrækker de rigtige besøgende, er en grundig søgeordsanalyse afgørende. Jeg hjælper dig med at finde de mest relevante søgetermer for din forretning – så du ikke bare får mere trafik, men de rigtige kunder.

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan du kan optimere din hjemmeside med de rette søgeord. Kontakt mig på connie@virtuel-assistent.dk

Picture of Connie Jahn

Connie Jahn

Connie har været selvstændig siden 1999 og har i 7 år været ude i en stilling som online marketing medarbejde med speciale i SEO. I januar 2022 valgte Connie at gå selvstændig igen og hjælper i dag små selvstændige med deres online tilstedeværelse - både undervisning og done-for-you. Klik på billedet og læs mere

Kategorier

Seneste blogs

Stil dit spørgsmål til mig

Har du spørgsmål, du gerne vil have mit svar på, så skriv til mig på mail connie@virtuel-assistent.dk og skriv “spørgsmål til bloggen” som emne.

Så får du svaret her i bloggen.