Drømmer du også om at være synlig på Google og ligge nr. 1 i søgeresultaterne. Og hvordan kan du så opnå det? I dette blogindlæg vil jeg give dig nogle tips til, hvordan du optimerer din hjemmeside, så du også kan bliv synlig på Google.
Indholdsfortegnelse
Læg en plan for din synlighed på Google
For at får mere synlighed på Google, så kræver det, at Google forstår, hvilket videns univers, du arbejder i, og at Google vurderer, at dit indhold på hjemmesiden er så relevant og troværdigt, at du skal vises som den første i søgeresultaterne.
Samtidig kræver Google også, at dit websites tekniske tilstand er så god, at brugerne får en god oplevelse ved at komme ind på din hjemmeside.
Derfor er det vigtigt at lægge en plan for, hvad du går i gang med først – og hvad du tager bagefter (og hvornår du gør det).
Læserne er jo Googles kunder
Det, der er vigtigt at huske er nemlig, at de personer, der søger efter information på Google, er jo Googles kunder – og Google ønsker, at de skal få de allerbedste resultater præsenteret øverst i søgeresultaterne – både teknisk og indholdsmæssigt, så de får den bedste oplevelse af Google som søgemaskine.
Selvom der kan gå fra ca. 6-12 måneder til en af dine sider har fundet sit naturlige leje i søgeresultatet, så er indsatsen det værd.
Den helt store fordel ved at bruge Google som markedsføringskanal er, at den er gratis.
Tjek om din hjemmeside er synlig på Google
Allerførst kan du starte med at tjekke, om Google overhovedet har indekseret dine sider. Det hedder ‘indekseret’, når Google har været forbi din side og opdaget, at den eksisterer. Det betyder ikke, at den er placeret i søgeresultaterne endnu – men det er første skridt på vejen.
Du kan enten gå ind i Google og skrive ’site:ditdomæne.dk’ i browseren, så får du alle de sider, som Google har indekseret.
Du kan også bruge Google Search Console, som er et gratis værktøj fra Google.
Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at koble din hjemmeside til Google Search Console, for du får virkelig mange gode informationer derfra.
Du kan både se, når der er problemer med dine sider, og du kan også se, hvilke sider folk besøger – og meget mere.
Her er et billigt online kursus, jeg har lavet, hvor du kommer i gang med Google Search Console.
Tilbage til indeksering:
Der går du i ’Sider’ i menuen til venstre, og så kan du se, hvor mange sider, der er indekseret.
Vælger du så at se de ikke-indekserede, så kan du se årsagen til at de ikke er indekseret – og udbedre fejlen.
Start det rigtige sted
Der er flere steder, hvor du kan starte dit arbejde med at blive synlig på Google.
Du kan starte med at få det tekniske fundament på din hjemmeside eller webshop optimeret, så du lever op til Googles forskrifter på det område. Det er bland andet en af mine kæpheste, da teknikken er fundamentet for din hjemmeside. Det kan du læse mere om i blogindlægget: SEO for begyndere.
Samtidig kan du også vælge at få nogle andre til at klare det tekniske – enten fordi det er for svært, eller fordi det simpelthen ikke giver dig energi.
Og så kan du snildt starte med det, der har med teksterne på din hjemmeside at gøre.
Nedenfor får du 7 trin til at få bedre synlighed på Google:
Bliv synlig på Google
i 7 trin
Bliv synlig på Google i 7 trin
#1 Lav en god søgeordsanalyse
Det første og vigtigste skridt i at blive synlig på Google er at lave en god søgeordsanalyse.
Her handler det om at finde de ord, som dine potentielle kunder og klienter bruger i forhold til de produkter eller ydelser, du tilbyder, når de søger på Google.
Her er det vigtigt, at du har hele kunderejsen in mente, og ikke kun henvender dig til de kunder, som er klar til at købe – og ved, at det er netop dit produkt, de har brug for.
Når du finder et relevant søgeord, er det vigtigt, at du både kigger på antallet af søgninger pr. måned og på, hvor svært det er at komme til at ranke nr. 1 på netop det søgeord. Det hedder også Keyword Difficulty. Jo højere en score på KD, jo sværere – og så skal du måske starte med et andet søgeord.
Her kan du få enbegynder guide til søgeordsanalyse.
Tip: Nogle gange kan det være fint, at gå med et søgeord med få søgninger, så bliver du hurtigere synlig på Google, fordi det måske ikke er så eftertragtet
Værktøjer til søgeordsanalysen
Der er mange værktøjer til rådighed til at finde søgeord, som kan hjælpe dig til at blive synlig på Google. Udfordringen ved de fleste er, at de koster penge – eller at man kun i begrænset omfang kan bruge dem gratis.
Nogle søgeordsværktøjer er Google Keyword Planner, Morningscore, SEMrush eller Ahrefs.
Morningscore har en gratis periode på 14 dage, og hvis du laver adgangen gennem linket herunder, så har du efterfølgende mulighed for at få 30% rabat de første 3 måneder, hvis du vælger at fortsætte dit abonnement. Det er et affiliate link, hvor jeg tjener en skilling ved at henvise dig.
#2 Konkurrentanalyse
I forbindelse med din søgeordsanalyse, kan det også give rigtig god mening at kigge nærmere på dine konkurrenter – eller konkolleger, hvis du foretrækker det udtryk.
I programmerne til at finde søgeord kan du også undersøge andre hjemmeside – og se hvad de bruger af søgeord på deres hjemmeside. På den måde kan du vælge at blive synlig på Google på de samme søgeord som dem.
Her arbejder man også med noget, der hedder Content Gap.
Det er en analyse, hvor der sættes fokus på, hvilket noget indhold du mangler på din hjemmeside, sammenlignet med dine konkurrenter. Så hvis du gerne vil være synlig på Google på de samme ord som dem, så er det et godt sted at starte.
Uanset hvad kan det være en meget interessant øvelse, som giver mange nye input til relevante tekster, der alle er med til at øge din synlighed på Google.
#3 On-page optimering af din hjemmeside
Når vi taler om on-page optimering af din hjemmeside, så er det alle de elementer på din side, som du selv kan påvirke.
Her skal du optimere dit indhold på dine sider i forhold til det søgeord, du har tildelt den enkelte side. Her er det vigtigt at passe på, at du bruger dit søgeord naturligt.
Hvis du bruger søgeordet for meget, så kan det nemlig føre til, at Google opfatter det som spam, og så bliver du straffet.
Udover selve teksten omfatter det også optimering af title tag, meta beskrivelse, overskrifter, billeder og alt tags.
#4 Brug lokal SEO
Har din virksomhed en fysisk placering, hvor dine kunder eller klienter kan komme til, så er det også vigtigt at have fokus på lokal SEO.
Det er der, hvor man søger efter en ydelse efterfulgt af bynavn – f.eks. ’tømrer Svendborg’.
Her er det vigtigt at inkludere geografiske angivelser som by, landsdel o.lign. i din søgeordsanalyse, ligesom det vil give rigtig god mening at oprette en Google My Business profil, så du bliver synlig på Google i kombination med f.eks. dit bynavn.
#5 Content Marketing
At blive synlig på Google – og ikke mindst forblive synlig på Google – kræver en løbende indsats med at lave indhold – altså content marketing.
Det kræver, at du skriver mange tekster om dit emne, så du fremstår som ekspert på området i Googles øjne.
Jo flere tekster du skriver – eller tilføjer noget, jo tiere kigger Google forbi, og jo bedre kan Google lide din hjemmeside (for der sker noget).
Når du skriver, skal du naturligvis undgå dobbelt indhold – kopieret indhold (Duplicate Content). Det gælder både på din egen hjemmeside og for andre sider. Det er jo forbudt at kopiere andres indhold.
For hurtigere at blive synlig på Google er det også en god idé at markedsføre din hjemmeside. Det kan du f.eks. gøre på de sociale medier eller i nyhedsmails.
SEO optimering af din hjemmeside kan ikke stå helt alene.
#6 Off-page optimering
Det er ikke kun på din egen hjemmeside, at du skal have fokus, hvis du gerne vil være synlig på Google. Udtrykket off-page optimering dækker over, at du skal forsøge at få links fra andre sider på nettet.
Hvorfor det – kan du så spørge.
Grunden er, at hvis andre ser en af dine tekster som værdifuldt og linker til det fra deres side, så vil det i Googles øjne være en blåstempling af dig som ekspert på det område.
Et link er desværre ikke nok – jeg ville ønske, det var.
Men der er mange måder, du kan opnå det – bl.a. ved gæsteblogging, samarbejde med andre virksomheder, afgivelse af testimonials og så videre.
#7 Teknisk optimering af din hjemmeside
Vi er nødt til lige at runde den tekniske optimering af hjemmesiden, for uden den bliver du ikke synlig på Google.
Her er det især vigtigt, at sørge for at din hjemmeside er hurtig og nem at læse på en mobiltelefon.
Det kan du gøre ved at sørge for hastighedsoptimering af din hjemmeside og sikre at din hjemmeside er mobilvenlig.
I forhold til mobilvenligheden er det især størrelsen på billeder, tekster og knapper, der ofte er udfordringen.
Hvad vil du helst have mere viden om?
Jeg ved godt, at du nu har fået rigtigt meget information, og potentielt rigtigt mange ting, du skal i gang med og til at sætte dig ind i for at blive synlig på Google.
Hvad vil du helst have mere viden om lige nu, så du kan komme i gang?
Skriv til mig på connie@virtuel-assistent.dk